Rigtigt udstyr behøver ikke være dyrt, men der er nogle ting det er vigtigere at have end andet.
Det kan være praktisk at pakke de ting, man har brug for i løbet af dagen, sådan at de er let tilgængelige. Der er ikke noget værre, end at skulle have alt ud af rygsækken for at finde solcremen, som man havde lagt nederst. Derudover er det vigtigt, at ens drikkeflaske er let at komme til, da man har brug for at få drukket rigeligt i løbet af dagen.
Tøj, sovepose og andre vigtige ting skal pakkes vandtæt.
Vigtigst af alt er, at din pakning fungerer for dig, så prøv dig frem og lav gerne et par prøvepakninger inden du tager af sted.
Husk navn i ALT og INGEN løse poser, gummistøvler eller andet, der hænger og dasker.